Dansk Heilpraktiker Forening

COVID restriktioner lukker for alternativ behandling

COVID restriktioner lukker for alternativ behandling

Restriktionerne som regeringen indførte fra den 21. december er forlænget til den 17. januar og de gælder også alternative behandlere. Det har Sundhedsrådet vurderet og skriver følgende:

Overblik over myndighedernes seneste retningslinjer for at hindre spredningen af Covid-19.

Stigende smittetal nødvendiggør, at gældende restriktioner forlænges til 17. januar 2021.

Overblik over nationale COVID-19-tiltag

”En række nationale tiltag er gældende til og med 28. februar 2021 herunder forsamlingsforbud, påbud om mundbind og visir mv. Desuden forlænges de skærpede nationale tiltag, der har været gældende frem til og med 3. januar 2021, til nu at gælde frem til og med 17. januar 2021. Dermed opretholdes en markant nedlukning af aktiviteter i Danmark.

Dertil kommer en række særlige tiltag, restriktioner og anbefalinger ifm. nytår 2020/2021.

De skærpede tiltag indebærer blandt andet, at elever og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning, serveringssteder mv. skal holde lukket for indtagelse på serveringsstedet, ligesom indendørslokaler, hvor der udøves bl.a. kultur- og idrætsaktiviteter, skal holdes lukket. Der opfordres ligeledes til fortsat hjemmearbejde. Udvalgsvarebutikker, som fx byggemarkeder, boligforretninger m.v. skal fortsat holdes lukkede ligesom indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer. Det gælder også for liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, herunder frisører, massører, tatovører, køreskoler m.v.

Butikker, der udleverer pakker, må fortsat gerne udlevere forudbestilte og forudbetalte pakker ved e-handel, herunder fyrværkeri.

Der vil i hele perioden fortsat være åbent i dagligvarebutikker/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr.”

For vores område gælder det at I skal se under Liberale Serviceerhverv, – her står:

” Visse liberale serviceerhverv, hvor den smitteforbyggende afstand ikke kan sikres, – lukkes.”

” Det gælder blandt andet tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, frisører og øvrige lokaler hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder samt solarier og køreskoler”

https://coronasmitte.dk/nationale-tiltag/nationale-tiltag

Det betyder, at vores behandlere skal holde lukket, og må ansøge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, – se Virksomhedsguiden.dk

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/

Hold dig til stadighed opdateret:

https://coronasmitte.dk

Du kan kontakte din forening, og du er altid er velkommen til at kontakte SundhedsRådet på skrivtil@sundhedsraadet.dk

Godt Nytår til alle    med et håb om et bedre år i 2021

Mange kærlige tanker og pas på jer derude.

Nana Hellsten

Formand for SundhedsRådet