HEILPRAKTIKKENS HISTORIE

HEILPRAKTIKKEN HISTORIE

Navnet Heilpraktiker stammer fra Tyskland, og uddannelsen i Danmark er ligeledes inspireret af den tyske tradition. 

Heilpraktikken har sin oprindelse i folkemedicinen og er regulationsterapi med naturlige metoder. Den omfatter flere elementer som fx homøopati, plantemedicin og irisanalyse. Ordet ’heil-praktik’ betyder oversat til dansk ’helbredelses-praksis’. Mange af de discipliner, heilpraktikken anvender i dag, anvendes i det meste af Europa af både læger og naturmedicinske behandlere.

I Tyskland blev heilpraktikken i 1936 statsanerkendt som frit erhverv, i 1939 blev heilpraktikerloven vedtaget, og i 1954 blev heilpraktikken del af den offentlige sygesikring.

I dag skal alle i Tyskland, som arbejder med alternativ eller komplementær behandling, have en heilpraktikereksamen. Eksamen består bl.a. af anatomi, fysiologi, sygdomdomslære, sygdomsdiagnosticering og viden om sundhedslovgivningen. Eksamen udføres for et panel af læger og repræsentanter fra sundhedssektoren, som skal verificere, at den pågældende behandler ikke er til fare for patientsikkerheden. 

Men denne uddannelse i hånden er man som tysk heilpraktiker dækket af sygesikringen. Man må tage blodprøver og diagnosticere sygdomme. Man kan altså som tysker vælge at gå til en heilpraktiker og blive behandlet naturmedicinsk frem for til sin læge og få medicinsk behandling. 

Heilpraktikereksamen er dog ikke en behandlingform i sig selv - det er et supplement og adgangskrav til at kunne tilbyde alternativ- eller komplementær behandling fx som zoneterapi, akupunktur, healing eller homøopati. 

Den danske heilpraktikeruddannelse er inspireret af den tyske model. Anatomi, fysiologi, sygdomlære og lægelige kliniske undersøgelser er en væsentlig del af uddannelsen. Derudover lærer heilpraktikerstuderende en vifte af alternative behandlingsdiscipliner bl.a. homøopati, urter, vitaminer og mineraler, ernæringsterapi, akupunktur ud fra en teori om mennesket som et holistisk individ, hvor kroppens systemer påvirker hinanden og psyken har betydning for det fysiske helbred. 

Der stilles ikke krav fra de danske sundhedsmyndigheder om kendskab til sygdomme, fysiologi og kliniske undersøgelser, men det er altså en tradition, som heilpraktikerskolen i Danmark har valgt at føre videre.