NATURMEDICIN

NATURMEDICIN - KOSTTILSKUD, URTER OG HOMØOPATI

Danske heilpraktikere kendes også som alment praktiserende naturmedicinere. Naturmedicin er nemlig en vigtig del af behandlingen hos en heilpraktiker.

Ofte vil en heilpraktiker indlede med en grundig samtale hvor symptomer, sygdomshistorie, vigtige hændelser i livet, genetik og mental sundhed afdækkes. Det er både for at undersøge årsagerne bag symptomerne men det er også ud fra en tradition inden for homøopatien, hvor man skal kende hele det menneske man arbejder med, for at kunne finde frem til det rette middel.

Heilpraktikere vil ofte benytte en bred vifte af kosttilskud som vitaminer, mineraler og urter. Mange vil supplere med homøopatiske midler. Nogle heilpraktikere er specialiseret i homøopatiske lægemidler og arbejder meget specifikt at behandle klienten med målrettede midler.

Andre heilpraktikere har måske specialiseret sig i urter og arbejder primært med urter i kapsler, tinkturer, te eller æteriske olier.

Heilpraktikerne har en bred vifte af naturmedicinske redskaber i værktøjskassen, men det er individuelt hvad den enkelte behandler vælger som sit speciale.