RAB-ORDNINGEN
RAB er forkortelsen for Registreret Alternativ Behandler. Det er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, som lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik, foreningsmedlemsskab og god klinisk praksis.
Dansk Heilpraktiker Forening er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at registrere heilpraktikere under RAB- ordningen. Det indebærer bl.a., at foreningen har et klageråd og regler for god klinisk praksis. Og det betyder, at heilpraktikere, der er godkendte til at benytte titlen Registreret Alternativ Behandler, lever op til følgende krav:
- Har en heilpraktiker-uddannelse, der opfylder lovens krav til timeantal
- Har en gyldig erhvervsansvarsforsikring
- Holder sig fagligt opdateret med, hvad der svarer til 14 RAB point/14 timers efteruddannelse årligt. Svarende til 42 RAB point/42 timers efteruddannelse over dokumentations-perioden på 3 år.
- Er aktivt medlem af Dansk Heilpraktiker Forening
RAB-ordningen administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af Sundhedsministeriets lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Lov nr. 351 af 19/05/2004.
Samt Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Bek. nr. 869 af 13/06 2017
Læs mere om registreringsordningen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside
Link til Lov nr. 351 af 19/05/2004 - RAB-loven
Link til Bek. nr. 869 af 13/06/2017 - RAB-bekendtgørelsen
Se efter dette mærke under »Find en heilpraktiker« for at se hvilke behandlere, der er RAB registrerede.
FORNYELSE AF DIN RAB-REGISTRERING
Dokumentation for efteruddannelse skal indsendes hvert 3. år, men du får tilsendt et nyt RAB registreringsbevis hvert år.
For at vedligeholde din RAB-redistrering skal du indsende dokumentation for efteruddannelse gerne i form af kursusbevis, hvor antallet af timer fremgår. Spørg os hvis du er i tvivl.
Send dokumentation til kontakt@heilpraktikerforening.dk
OVERSIGT OVER, HVORDAN DER TÆLLES POINT/TIMER TIL GODKENDELSE
1 point = 1 kursustime
Følgende kurser kan godkendes til RAB-opdatering af Dansk Heilpraktikerforening.
Der skal indtjenes 42 timers efteruddannelse/opdatering over en periode på 3 år. Følgende kurser og aktiviteter kan godkendes som relevant opdatering for vores medlemmer.
Primær behandlingsform
- Naturmedicinsk behandling
- Kost/ernæring
- En manuel behandlingsform (fx øreakupunktur, zoneterapi, kinesiologi)
Anatomi, fysiologi og sygdomslære
- Opdatering
- Kurser der kan kategoriseres herunder
Supervision
Supervision kan fx være en uddannet heilpraktiker, som er bisidder hos ny behandler under konsultation (låner evt. sin klinik ud) og giver feedback.
En supervision kan også foregå som gruppe, der får fx får individuelt supervision hos behandler med gruppen som observatører.
Båder supervisor og superviseret kan få RAB-point for supervisionsforløbet.
Mentor/mentee
Formål, indhold og hvad du skal bruge forløbet til /fik ud af det skal formuleres og dokumenteres i et skema. Et mentor/mentee forløb kan have et andet fokus end supervision.
Afholdelse af foredrag
Som er fagligt relevant (produktspecifikke oplæg giver ikke RAB-point).
Deltagelse i foredrag og konferencer
Som er fagligt relevant online, fysisk i ind- og udlandet (produktspecifikke foredrag giver ikke RAB-point).
Klinikdrift og kommunikation (markedsføring)
Kurser i kommunikation og markedsføring, der har til hensigt at promovere dig som behandler og din klinik.
Regler for GPDR
Hvad man må skrive/sige i klinikken
Skat og RAB (lønsumsafgift)
God klinisk praksis - herunder etik og etiske regler ifm. klinisk praksis.
Førstehjælp
Førstehjælpskursus grundkursus og opdatering
Forskningsprojekter
Deltagelse i forskningsprojekter