Hvorfor vælge en RAB-registreret heilpraktiker?
Vores RAB-bevis er din garanti for, at din heilpraktiker er ordentligt uddannet, at han eller hun holder sig opdateret og følger foreningens etiske retningslinjer for god klinisk praksis.
I Dansk Heilpraktikerforening vil vi sikre os, at vi kan stå inde for, at vores medlemmer er dygtige og kvalificerede heilpraktikere, og at du får en seriøs og kvalificeret behandling.
Derfor kræver vi som forening at vores aktive medlemmer skal være RAB-registreret.
Det betyder at heilpraktikeruddannelsen skal indeholde:
- Min. 250 lektioner i det primære fagområde
- Min. 410 timer i basal sundhedslovgivning (inkl. autorisationsloven), klinikvejledning eller klientbehandling, psykologi og præsentation af andre alternative fagområder eller behandlingsformer.
- Eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
- Min. 660 lektioner i alt
- 200 + 100 timers uddannelse inden for anatomi, fysiologi og sygdomslære og derudover 50 timers klientpsykologi.
Vi kræver desuden, at vores medlemmer holder sig opdateret efter endt uddannelse og følger foreningens retningslinjer for god klinisk praksis.
Dansk Heilpraktikerforening er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at registrere heilpraktikere under RAB-ordningen.
I Dansk Heilpraktikerforening skal vi hvert 3. år se dokumentation for minimum 42 timers relevant efteruddannelse, og man skal som medlem være dækket af en behandlerforsikring, før vi udsteder et nyt årligt RAB-bevis.
Vi vil gerne medvirke til at det skal være trygt at opsøge en alternativ behandler i Danmark.
Læs mere om RAB-ordningen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.