Sabrina Allemandi er en af vores nyeste medlemmer. Hun kommer oprindeligt fra Argentina men er uddannet heilpraktiker fra Tyskland, hvor hun har boet og praktiseret som massør i 11 år, heraf 4 år som heilpraktiker.
Sabrina fortæller om den tyske heilpraktikeruddannelse i et land, hvor en stor del tyskere går til en heilpraktiker, når de bliver syge, frem for en læge.
En moderne nomade
Sabrina er nok det, man kan kalde en moderne nomade. De sidste 14 år har hun været på rejse ud i verden for at udvide sine horisonter og samtidig finde sig selv og sine kerneydelser. Meditation, yoga og massage har været omdrejningspunkterne for alle Sabrinas rejser, og det var også yoga og meditation, der hjalp hende ud af en personlig krise, da hun stadig var under uddannelse i Argentina og måtte indse, at en fremtid med Statskundskab ikke var noget for hende.
– Jeg droppede studierne og rejste til Frankrig for at lære yoga. Ved siden af underviste jeg som yogalærer. Efter et stykke tid fik jeg lyst til at rejse videre, så jeg flyttede til Barcelona og fik arbejde på hotel som massør, fortæller Sabrina.
Rejsen gik videre til München i Tyskland, hvor hun åbnede sit første yogastudie og massageklinik og sideløbende arbejdede som massør på et hotel på en klinik for sportsatleter. Det krævede en særlig tilladelse for Sabrina at behandle sportsskader, for i Tyskland må man ikke arbejde med sygdom og skader uden en heilpraktikeruddannelse.
Man må faktisk ikke engang anbefale en klient at tage magnesium. Som massør uden heilpraktikeruddannelse må man give wellness massage – intet andet.
– Mit mål var at spare op til en yogauddannelse i Indien. Jeg var stadig ung og havde ikke det store forbrug, men I 2011 kom jeg afsted og fulgte kurser der varede flere måneder over en periode på tre år. Jeg blev uddannet i anatomi, kinesiologi, hatha yoga, astanga yoga og thai yoga bodywork massage, fortæller Sabrina.
De færreste består heilpraktikereksamen
Tilbage i München besluttede Sabrina sig for at gå efter heilpraktikercertifikatet. Hun var nysgerrig efter den naturvidenskabelige tilgang til kroppen, efter at have behandlet med udgangspunkt i ayurvediske- og Østens medicinske traditioner. Mange advarede hende mod at smide penge ud af vinduet på en heilpraktikereksamen, hvor kun 30% består den skriftlige prøve og får lov at gå videre til den mundtlige eksamen. Men hun arbejdede målrettet på at få lært de tyske medicinske begreber og bestod både den skriftlige og mundtlige prøve.
– Uddannelsen handlede udelukkende om sygdomslære og medicinsk behandling. Hvis man var alternativ behandler i forevejen, skulle man lægge alt hvad man vidste på hylden, for nu handlede det om at lære hvordan lægen behandler sygdomme, forklarer hun.
Sabrina lærte også at tage blodprøver og at foretage mindre kirugiske indgreb. Eksamen handlede om sygdomssymptomer, medicinsk behandling, førstehjælp og symptomer på cancer og psykiatriske sygdomme. Formålet med heilpraktikeruddannelsen og eksamen i Tyskland er, at man ikke gør skade på patienten.
– Som færdiguddannet heilpraktiker må man tage blodprøver og lign. invasiv behandling – men det kræver, at man følger en række standardprocedurer omkring hygiejne og håndtering. Jeg valgte ikke tilbyde invasiv behandling, for det er ret krævende, fortsætter Sabrina.
Mange heilpraktikere i Tyskland tilbyder blodprøvetagning og udgør på mange måder et reelt alternativ til lægen. Private sygeforskringer dækker helt eller delvis behandlingen hos en heilpraktiker, og det er også private sygeforsikringer, der dækker en del af lægebesøgene i Tyskland. Det betyder, at patientens valg mellem læge og heilpraktiker er langt mere ligestillet end i Danmark.
I Tyskland ved alle hvad en heilpraktiker er
Det danske- og det tyske sundhedssystem er meget forskellige, og der er fordele og ulemper ved begge. De private forsikringer giver patienten et mere frit valg – men når man overlader sundhedssystemet til de frie markedskræfter, så er det også fristende at foretage flere blodprøver, undersøgelser og kirugiske indgreb, end der reelt er behov for. Omvendt har Sabrina oplevet, at læger i Danmark forsømmer at foretage relevante undersøgelser, fordi de er for dyre.
– Alternativ behandling i Danmark befinder sig i en helt anden kategori end i Tyskland. Man skal selv ud og skabe kontakt til klienterne, og der er ikke nær så mange regler for, hvad man må beskæftige sig med – og kontrol med alternative behandlere som i Tyskland.
I Tyskland mærkede jeg en tydelig forskel på tilgangen af klienter, efter jeg fik mit heilpraktikercertifikatet. Annoncering var ikke nødvendig, for stod man i registeret over heilpraktikere, så kom klienterne af sig selv.
Alle i Tyskland ved, hvad en heilpraktiker er. En del ringede, før de bestilte tid for at spørge, om jeg havde erfaring med konkrete lidelser. Hvis jeg mødte nogen, jeg ikke kunne hjælpe, så sendte jeg dem videre til andre heilpraktikere med andre specialer, forklarer Sabrina.
Hun holdt fast i sit kropslige speciale, hvor hun især beskæftigede sig med sportsskader, kroniske smerter, fordøjelseproblemer, arvæv efter operationer og spændinger som følge af kronisk stress. Metoderne tilpasses den enkelte og består bl.a. af anamnese, massage, lymfedrænage, kranio-sekralterapi, zoneterapi og en række massageteknikker – suppleret med kosttilskud, homøopati og kostråd.
Starter forfra i Danmark
Klinikken i München kørte godt – men dagligdagen i München blev for hektisk og stressende, så Sabrina og hendes israelske mand Kfir besluttede at rejse videre til Danmark. – Hvorfor lige Danmark?
– På grund af vejret, svarer hun med et skævt smil.
Resten må man gætte sig til. Der er ingen tvivl om at det tilbagelænede liv som alternativ behandler, hvor man er sin egen lykkes smed, er diametral anderledes end i Tyskland. Her er der ingen der presser på – tværtimod.
Sabrina er stadig ved at lære dansk, så behandlingen i hendes klinik på Frederiksberg og i et behandlingscenter for sportudøvere foregår på engelsk, tysk eller spansk.
Selvom hun har mange års erfaring, så skal hun starte helt forfra i Danmark, for ikke ret mange ved, hvad en heilpraktiker er – og slet ikke en heilpraktiker som er uddannet i Tyskland.
Bliver Sabrina mon boende i Danmark? Det vil tiden vise. Hun er ikke færdig med at rejse, men hun kunne godt tænke sig en stabil base, med en klinik der kører godt – og så rejse ud i verden og lære mere derfra.
